Ro og balance i livet

Terapi for krop og sjæl

Stine Lyngdal

Terapi nær Aalborg: Psykoterapi, parterapi, kropsterapi og hypnoterapi

Nærværende og mærkbar hjælp

Søger du terapi i nærheden af Aalborg?

Det kan være, at du selv eller du og din partner ønsker at få terapeutisk hjælp af et menneske, der selv ved, hvor svært og udfordrende livet og parforholdet kan være?

Et menneske, der ved hvor svært det kan være i tætte relationer, f.eks. til forældre, søskende eller vores børn?

Et menneske, der ikke synes, du eller din partner er mærkelig eller skør, uanset hvad du eller I kommer med?

Så kan det være at jeg er den rette terapeut for dig og for jer som par. Som erfaren terapeut tilbyder jeg terapi nær Aalborg med stor autenticitet og mærkbart nærvær.

Min tilgang til terapi

Uanset hvad du gerne vil have hjælp til i din terapi, så skaber jeg en ramme, der støtter dig i at mærke dig selv tydeligere og lære dig selv bedre at kende undervejs. Det kunne bl.a. være, hvis du lider af angst, stress, depression eller lignende.

I terapien støtter jeg dig i at være i kontakt med din krop og dine følelser på samme tid. Derfra bliver det muligt for dig at undersøge, hvad det er, der i virkeligheden kommer i vejen for dig. Hvad det er, der forvirrer dig, gør dig usikker, angst, giver dig tankemylder eller gør dig ked af det.

I livet, skal du bruge både din hjerne, din krop og dine følelser. Det samme gør sig gældende uanset om du vil arbejde med dig selv i terapi eller i parterapi. Jeg støtter dig i at undersøge dét, du gør, tænker og føler, grundigt, kærligt og ordentligt, så du samtidig med anerkender alle de følelser og behov, du har.

På den måde skaber du et solidt udgangspunkt for at finde ind til det, der i virkeligheden er dig, hvad du føler og hvad der er godt for dig.

null

Om mig

Læs mere her

null

Jeg tilbyder

Læs mere her

null

Kontakt mig

Læs mere her

Terapi og fysioterapi i kombination

Med uddannelser inden for både psykoterapi og fysioterapi tilbyder jeg behandlinger, der både tager hånd om mentale og fysiske symptomer – kroppens verbale og nonverbale kommunikation. Vores krop og sind hænger nemlig uløseligt sammen, og mange mentale udfordringer bør også behandles fysisk, da de ofte har meget fysiske bivirkninger.

Jeg tilbyder i den forbindelse også kropsterapi, hvor du kan komme bedre i kontakt mig din krop og herved lindre fysisk såvel som mentalt ubehag.

Kontakt mig for at høre mere om mig og den terapi jeg tilbyder nær Aalborg.

Terapi til par

Kommer I som par i parterapi, så er det grundlæggende det samme der gør sig gældende, som når du kommer alene, og som er beskrevet ovenfor. De fleste problemer, vi oplever i vores forhold, kan skyldes en manglende kontakt imellem jer, og for at kunne få kontakten igen, så er det en forudsætning, at I har en god kontakt til jer selv – hver især.

Mange af de problemer, der kan opstå mellem jer, kan være opstået på baggrund af problemfyldte erfaringer, I hver især har med jer fra tidligere forhold, til enten familie eller tidligere partnere.

I parterapien skaber jeg en tryg ramme, hvor jeg støtter jer begge to i at få belyst, hvad der er på spil mellem jer, så I på den måde kan undersøge, hvad det er, der i virkeligheden skaber problemerne og afstanden mellem jer i jeres parforhold.

Forstå dig selv bedre

Hold af dig selv

Få bedre relationer

Kundeudtalelser